Amazonas er hjemsted for mere end 24 millioner mennesker alene i Brasilien, herunder hundredtusindvis af oprindelige folk, der tilhører 180 forskellige grupper. De er skovens vogtere. Det er dem, der heltemodigt – nogle gange med livet som indsats – kæmper mod de magtfulde landbrugs-, minedrifts- og tømmerindustrier.

Ofte ses de af regeringen og store virksomheder som hindringer for deres økonomiske interesser. Ifølge Global Witness, er Brasilien år efter år rangeret som det farligste land i verden for miljøforkæmpere. En stor del af dem, der bliver myrdet, tilhører oprindelige folk, der bor i område ramt af miljøforurening og skovhugst.

D. 24. april mødtes mere end fire tusind mennesker til den største mobilisering af oprindelige folk i verden for at udveksle viden, dele erfaringer og vigtigst af alt: kæmpe for deres rettigheder. Her er en billedrapportage fra Free Land Camp.

Free Land Camp 2019 in Brazil. © Christian Braga / MNI

Solen var endnu ikke stået op, da de første grupper af oprindelige folk ankom til Brasiliens hovedstad, Brasília. Langsomt blev nattens stilhed brudt af lyden af musik og dans. Sådan begyndte den 15. Free Land Camp. © Christian Braga / MNI

Free Land Camp 2019 in Brazil. © Christian Braga / MNI

En mand maler sit ansigt ved Free Land Camp, den største mobilisering af oprindelige folk i verden. © Christian Braga / MNI

Indigenous People Protest with Lights in Brazil. © Leo Otero / MNI

Deltagerne dannede et 8 meter højt og 60 meter langt lysbillede, der stavede “retfærdighed” med opfordringen til den brasilianske regering om at tage ansvar og beskytte de oprindelige folks forfatningsmæssige rettigheder. © Leo Otero / MNI

Free Land Camp 2019 in Brazil. © Christian Braga / MNI

Nogle af de indfødte folks ledere mødtes med embedsmænd for at kræve, at regeringen beskytter deres hjemsteder. Præsident Jair Bolsonaro tiltrådte den 1. januar i Brasilien, og ønsker at svække miljølovgivningen, der direkte påvirker de oprindelige befolkningers liv. © Christian Braga / MNI

Free Land Camp 2019 in Brazil. © Christian Braga / MNI

Hvert år slutter Free Land Camp med en march for at minde verden om uretfærdighederne begået mod de oprindelige folk, og viljen til at stå op og kæmpe for deres rettigheder på en fredelig måde. Skiltet siger “oprindelige folks blod – ikke en dråbe til”. © Christian Braga / MNI

Free Land Camp 2019 in Brazil. © Christian Braga / MNI

Kvinderne står sammen for deres rettigheder på den sidste dag i Free Land Camp. © Christian Braga / MNI

Greenpeace er til stede i Brasilien for at forhindre Amazonas i at blive ødelagt og arbejder sammen med regionens oprindelige folk, hvis kamp for regnskoven ofte er meget risikabel.

Tænker du på, hvad du kan gøre for at redde Amazonas? Få seks forslag her.